Gå til sideindhold
Søg Instagram Facebook Login

Tag styringen til terminsprøven

Tilmeld dig eller via

Om workshoppen

Denne workshop er for dig, der måske allerede kan mærke nervøsiteten omkring din første terminsprøve - og for dig som gerne vil have redskaber til at få mere ro og overskud, når du skal gennemføre prøverne og vise dine evner.

Måske får du ondt i maven, begynder at ryste eller oplever, at ”klappen går ned”, og at du har svært ved at komme tilbage på sporet og finde ud af, hvad du skal skrive, eller hvordan du skal gribe opgaven an. Men bare rolig - det kan du lære at håndtere.

På workshoppen får du konkrete teknikker til at finde ro, fokus og tro på dig selv, så du kan gå til terminsprøverne med mere overskud og føle dig bedre forberedt.

Vi skaber en tryg og hyggelig stemning, hvor der er plads til refleksion og gode snakke - og du vil opleve, at du ikke er den eneste, der har det på denne måde.

 

På workshoppen lærer du:

  • At styre nervøsiteten - så den ikke tager styringen over dig
  • Teknikker du kan bruge før og under terminsprøven til at få mere ro
  • At få et overblik over hvad der lige præcis trigger din nervøsitet, så du kan være forberedt og have en klar plan for det
  • Hvordan du kan komme igennem terminsprøven og få vist dine evner, også selvom nervøsiteten dukker op
  • Hvordan du håndterer dine egne og andres forventninger til terminsprøverne og karakterer

Så lover jeg dig, at du får et kæmpe selvtillids-boost med dig fra workshoppen!

For selvom det kan være hårdt og ubehageligt at skulle til sin første terminsprøve, så viser det allerede, hvor sej du er, at du på trods af nervøsiteten møder op og gør dit bedste for at gennemføre :-)

Hvem er din underviser:

 

Mit navn er Camilla Pedersen, jeg er uddannet psykolog og arbejder til daglig som selvstændig, hvor jeg bl.a. hjælper unge og voksne med at vælge den rigtige uddannelse og et arbejde, der matcher den person, de er.

Jeg har selv oplevet at være meget nervøs og angst til prøver og eksamener i folkeskolen og gymnasiet. Det var særligt de mundtlige eksamener, som jeg var meget nervøs ved, fordi jeg var bange for ikke at gøre det godt nok og syntes, at det var ubehageligt at skulle ”bedømmes” af andre på den måde.

Jeg har været til eksamener, hvor hele mit ansigt rystede af nervøsitet, og hvor jeg begyndte at græde - men jeg lærte at håndtere nervøsiteten og fandt nogle rigtig gode teknikker, der hjalp mig. Det gjorde at jeg, på trods af at være nervøs, klarede mig godt til eksamenerne.

Det at blive nervøs til en eksamen er helt normalt - men det gør det jo ikke mindre ubehageligt at være i. Derfor vil jeg så gerne støtte dig og dele mine teknikker med dig.

Jeg glæder mig til, at vi ses til workshoppen!

Info
Tidsrum: Ons. 16:30-19:00
Dato: 2. december 2026
1 undervisningsgang
Aldersgruppe: 14-17 år
Maks. elever: 15
Tilmelding fra: 17. juni 2026
Venteliste til: 2. december 2026
Tilmeldingsstatus: Åbent for tilmelding

Mødetider
Tilføj til kalender Tilføj til kalender

Undervisere: Camilla Pedersen
Greve Kultur-Base, Ungdomsskolen
placeholder placeholder
UV 1
placeholder placeholder
Gersager Alle 1
2670 Greve

Tilmeld dig eller via

Apricore logo