Gå til sideindhold
Søg Instagram Facebook Login

Fællesskab for piger

Tilmeld dig eller via

Har du lyst til at møde andre piger, hygge dig og være en del af et trygt fællesskab? Så er dette hold måske noget for dig.

Vi mødes hver onsdag i 2 timer, hvor vi laver hyggelige aktiviteter sammen og finder på ting, vi har lyst til at lave. Det kan være alt fra at bage, male, lave drømmefangere, se film eller tage på små ture - og idéerne må meget gerne komme fra jer på holdet.

Her er der plads til at være sig selv, lære nye mennesker at kende og have nogle hyggelige timer sammen. Du behøver ikke kende nogen på forhånd - du skal bare komme, som du er.

Holdet er for piger fra 13 år, der gerne vil møde nye veninder, have flere fællesskaber og et sted, hvor der er tid til gode snakke, grin og hygge.

Hvem er din underviser:

 

Mit navn er Camilla Pedersen, og jeg er uddannet psykolog. Til daglig arbejder jeg som selvstændig, hvor jeg hjælper unge og voksne med bl.a. at finde vej i uddannelse og arbejdsliv - og med at blive klogere på, hvem de selv er, og hvad der passer til dem.

På holdet her glæder jeg mig til at skabe et hyggeligt og trygt rum, hvor vi kan lave sjove ting sammen, lære hinanden at kende, grine, snakke om stort og småt - og bare have nogle gode timer sammen.

Jeg glæder mig til at møde dig og skabe en masse hyggelige onsdage sammen :-)

Info
Tidsrum: Ons. 16:30-18:30
Startdato: 30. september 2026
Slutdato: 17. marts 2027
19 undervisningsgange
Aldersgruppe: 13-18 år
Maks. elever: 15
Tilmelding fra: 17. juni 2026
Tilmeldingsstatus: Åbent for tilmelding

Mødetider
Tilføj til kalender Tilføj til kalender

Undervisere: Camilla Pedersen
Tilmeld dig eller via

Apricore logo