Fransk som valgfag med FSA
Vil du gerne lære at tale et af verdens store sprog, som du kan bruge til at rejse med næsten overalt på kloden? Så er fransk lige noget for dig.
På dette hold lærer du fransk fra bunden, og efter to års undervisning kan du tage Folkeskolens afgangsprøve i fransk. I løbet af de to år lærer du at tale fransk på et niveau, så du kan begå dig i dagligdags samtaler, og du lærer om fransk kultur.
I undervisningen arbejder vi med at tale på fransk, lære fransk udtale og læse små tekster på fransk, og så skal vi naturligvis også se franske film og høre fransk musik.
Der er plads til alle på holdet, uanset om du er helt nybegynder, allerede er begyndt at undersøge sproget eller har eller har haft fransk i grundskolen.